Vrede

Læs her hvordan du kan slutte fred med din vrede med mindfulness.

Det er naturligt at opleve vrede, det er en del af at være menneske. Vrede er en kraft som bl.a. hjælper os til at sige fra overfor det, vi ikke ønsker og kæmpe for det vi ønsker.

Vrede opstår, fordi vi har noget vi vil – noget vi ønsker os eller har behov for, fx behov for mad, husly, energi, nærhed, kærlighed, penge, anerkendelse, søvn, fred, familie, tryghed, opmærksomhed, bil, udseende, karriere, kaffe, kager, cigaretter og lign. Når vi går efter det, vi ønsker, opstår der automatisk frustration, når noget kommer i vejen.

Når vi mærker vrede betyder det, at noget er vigtigt for os. Vreden i sig selv er en adaptiv kraft, der kan hjælpe os til at overleve i vores miljø. Det er en kraftfuld energi i kroppen, som du kan bruge til at påvirke din verden med. Virkeligheden er dog også sådan, at vi ofte ikke får det, vi gerne vil have, uanset hvor meget vi gør os umage. Ofte kan det bedre betale sig at øve sig på, at møde frustrationen med accept end at følge vredens automatiske krigeriske impulser. Jo mere vi møder vores oplevelse med accept, jo mere rolige bliver vi, jo lettere bliver det at se, hvad vi har brug for at gøre, for at få det, vi gerne vil have, og jo mere lydhøre bliver andre mennesker.

De fleste af os er dybest set venlige mennesker. Alligevel har de færreste af os lært at forvalte vores vrede på en sund måde, når andre mennesker trykker på vores ømme punkter.

Vi udtrykker vreden destruktivt. Vi dominerer, angriber, bebrejder, skræmmer, truer, mobber, sårer og skader andre mennesker i forsøget på at få det vi gerne vil have. Resultatet bliver det stikmodsatte, vi får ikke det, vi vil have. Vi får ikke den lydhørhed vi ønsker, fordi andre har følt sig tromlet ned, stødt og såret og har travlt med at slikke deres egne sår efter vores angreb.

Når vi fornægter vores vrede, eksploderer den på et tidspunkt.

Årsagen til at vi udtrykker vrede usundt er, at vi ikke kender vores vrede særligt godt. Det du lærer at kende i dig selv, det som du bevidstgør mister magten over dig. Det er det, som du ikke er bevidst om, det som du ikke kender i dig selv, som styrer dig. En væsentlig årsag til, at vi ikke kender vreden godt, er at vi dømmer den.

I vores kultur, som med så mange andre følelser, har vi oftest lært at afvise og dømme vreden, både i os selv og i andre. Vi har lært sky den, at forsøge at skubbe den væk i os selv, ignorere og bekæmpe den, når den opstår. Vi har lært, at den er forkert og at vi er forkerte, når vi er vrede. Vi har lært, at vi som mennesker hele tiden bør være glade og venlige og imødekommende, og når så vreden ulmer i os, er vores automatiske reaktion at dømme den. Vi ”skammer vreden ud” i os selv, ud i udkanten af vores sind. Der ude, i skyggen af vores bevidsthed, får den upåagtet lov til at hobe sig op og samle styrke, ind til vi til sidst eksploderer og efterlader sårede følelser i vores kølvand. Vi lægger først mærke til vredens tilstedeværelse, når vi bliver rasende. Vi lægger ikke mærke til vreden, lige når den opstår, i sin spæde begyndelse, med sine mere subtile kvaliteter, og får derfor ikke taget vreden i opløbet.

Du kan respondere bevidst og ansvarligt på vrede, i stedet for automatisk og uansvarligt.

Det gælder ikke om at undgå vrede, det kan ikke lade sig gøre. Det gælder om at forholde dig bevidst og ansvarligt til din vrede, i stedet for automatisk og ufrivilligt, enten ved at skubbe vreden væk, eller eksplodere i vrede.

Det er vigtigt, hvad du sender ud i verden. Sender du eksplosiv vrede ud i verden, skaber du smerte omkring dig.

Det er vigtigt for dine relationer, hvordan du forvalter din vrede, men det er også vigtigt for dit eget velbefindende, hvordan du møder dig selv, når du er vred. Dømmer du sig selv og din vrede, afviser du dig selv, eller møder du dig selv med forståelse, accept og kærlighed. Ser du menneskeligheden, sårbarheden, der ligger nedenunder vreden? Vreden er en beskytter. Vreden er et forsøg på at beskytte en underliggende sårbarhed, en magtesløshed, en udmattelse, en hjælpeløshed, en fortabtheds, forladtheds eller forkerthedsfølelse.

Når vi føler os vrede, føler vi os dybest set krænkede. Vrede er en form for sorg, over det som vi ikke fik, den forståelse, den opmærksomhed, den kærlighed, den omtanke, den respekt, som vi ønskede os. Det er en reaktion på tab. Det er en reaktion på ikke at få det, vi gerne vil have. Alt det vi er vrede over, sørger vi faktisk over. Forholder du dig til vrede som et sorgarbejde, kan du møde situationen med et åbent hjerte. Her findes den kærlighed, heling og fred, som du længes efter.

Udforsk vreden med nysgerrighed.

Måden du lærer at mestre din vrede på, er ved at iagttage den, lære den at kende, være sammen med den, uden at identificere dig med den. For hvert sekund du relaterer til vreden i stedet for ud fra vreden, skaber du nye vaner, nye veje for kommunikation mellem cellerne i hjernen. Hvert enkelt sekund, hvor du forholder dig bevidst og udforsker vreden, i stedet for automatisk at undertrykke eller udspy den, tæller.

Du udforsker vreden ved at placere dig et sted, hvor du har mulighed for uforstyrret at vende opmærksomheden indad.

Det kan også være hjælpsomt at skrive både tanker og fornemmelser i kroppen ned, en måde at få dem lidt uden for dig selv på, så du lettere kan forholde dig til dem.

Hvad er her for nogle tanker?

Prøv så at spørge dig selv: Hvad siger vredens historier, vredens tanker? Ofte handler de om, hvad andre burde gøre eller ikke burde gøre. Og vi dømmer ofte ikke blot andres handlinger, men også deres personligheder. ”De bør ikke opføre sig sådan”, ” de skulle have gjort det sådan her”. ”De burde være sådan”, ”Hvis det var op til mig, ville jeg gøre sådan her”. ”Jeg har ret til at være vred”, ”Det har de fortjent”, ”Jeg skal lære dem”. En vi holder af bliver pludselig i vores sind til ”den største egoist”, ”en dominerende tyran”, ”en psykopat”, ”en taber”, ”selvoptaget”, ”bindegal” og ”respektløs”. Vi gør de andre til forkerte mennesker, som bare burde opføre sig anderledes. Vi gør dem til objekter for vores behov, i stedet for subjekter, som os selv, der laver fejl, træder ved siden af og kæmper med vores egne ting. Når vi dømmer dem som forkerte, sætter vi dem ud af vores hjerter. I vredens vold tilbyder vi ikke andre forståelse eller empati.

Når vi udtrykker os til andre, fra dette sted i sindet, er det intet under, at vi møder modstand, forsvar og sårede følelser.

Når vi er i vredens vold, lider vi. Vi føler os isolerede, og mister vores modtagelighed. Vreden lægger et filter over sanserne, så omverden ikke kan nå os. Vi mærker ikke solens stråler, duften af kanelsnegle, vinden i ansigtet, vores barns latter, vores partners kærlige blik. Når vi reagerer fanden i voldsk sætter vi impulsivt os selv og hele verden ud af vores hjerter.

Lægger du mærke til over tid, hvad vredens tanker siger, vil du se, at de gentager de samme historier igen og igen. Der er hak i pladen. De samme linjer gentager sig igen og igen. Vredens IQ er ikke særlig høj.

Hvad er her for nogle følelser?

Observer følelsernes bevægelser. Som regel er der ikke kun vrede, der er ikke kun en enkelt sindstilstand. Vreden er snarere en proces. Frustration går over i intens længsel, som forvandler sig til angst for at miste, følelser af forladthed, der bliver til følelser af ikke at få det, man har brug for. Der opstår selvmedlidenhed, som bliver til selvretfærdighed, til stolthed, til aggression, til forvirring, tilbage til selvmedlidenhed og stolthed igen. Når vi observerer hver tilstand som den øjebliksvis dominerer, når vi ser hvordan indholdet hele tiden forandrer sig, kan vi opdage at vreden ikke er den massive, tunge tilstand, som vi er nødt til automatisk at adlyde. Der er lufthuller, der er forandring og bevægelse, den giver sig, aftager og tiltager, vi kan trække vejret sammen med den.

Du er ikke dine følelser, du har følelser, som kommer og går. Den du er, er den, som kan rumme følelserne. Som himlen. Følelserne, vreden, er en storm der bevæger sig henover din himmel. Du er ikke stormen, du er himlen. Du er den der er vidne til stormen, den som rummer den, og over skyerne er himlen altid blå.

Hvordan oplever du vreden i kroppen?

Vreden har sit eget spændingsmønster i kroppen. Undersøg hvilke sansefornemmelser der er i kroppen. Hvordan mærker du helt fysisk, at du er vred? Måske der er en fornemmelse af fortættet energi eller pres i bryset, en spænding der mærkes i maven, i halsen, lænden. Varme pulserende fornemmelser i armene, i ansigtet. Spænding i kæberne? Sammentrækning i halsen?

Træk vejret, blødgør maven, giv slip på spændinger, observer fornemmelsernes omskiftelighed, følg dem, som de forandrer sig fra øjeblik til øjeblik. Mød ubehagelige kropsfornemmelser med medfølelse og accept.

Der er ikke nogen facitliste, der er ikke nogen fast manual eller tjekliste, der kan give dig nogle bestemte trin og punkter i rækkefølge, som du skal igennem for at udføre dette bevidsthedsarbejde. Det gælder om at føle dig frem. Men der er nogle grundlæggende principper som virker: Nysgerrighed, udforskning, opmærksomhed på tanker, følelser og kropsfornemmelser. Venlighed, kærlighed, forståelse og accept. Nogle gange kan du nøjes med at rette en bevidst opmærksomhed mod dine tanker, for at vreden mister sin magt over dig. Andre gange skal du sidde og trække vejret i lang tid med opmærksomheden rettet mod skiftevis tanker, følelser og fornemmelser. Du skal måske også fokusere på noget andet, løbe en tur, lave nogle praktiske gøremål eller læse i en bog, for at få en pause og tænke på noget andet, for derefter igen at rette din opmærksomhed mod indre processer. Det er fint at gå til og fra dette bevidsthedsarbejde og respektere, når man lige har brug for en pause.

Som du lærer din vrede at kende, og bliver fortrolig med den konstante insisteren i dit sind på, at du har ret, stoltheden, følelsen af afvisning, følelsen af ikke at blive elsket nok, kan du begynde at have medfølelse med din vrede. Medfølelse med smerten, sårbarheden, den tvangsmæssige lukkethed og den hårde måde at reagere på. Mens vi observerer vreden, kan vi minde os selv om at bløde op, give slip på spændinger, og ikke lukke os selv og andre ude af vores hjerter. Vi kan minde os selv om, at vi ikke behøver at lukke vores hjerter for omverden.

Her er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med sin vrede fra mit eget liv:

Jeg har arbejdet med mindfulness i nogle år, så principperne omkring bevidsthed, accept og medfølelse, er let tilgængelige i mit sind. Når jeg er i en presset situation og leder efter løsninger, er det ofte disse principper i som bærer min løsning frem.

Jeg sidder i bussen på vej hjem fra en festival. Der sidder en ung kvinde bag mig, og skubber til mit sæde, mens hun taler med sin sidekammerat. Hun læner underarmen på toppen af mit ryglæn og det giver jævnligt nogle skub i sædet. Jeg er træt, overstimuleret, efter en dejlig, men lang weekend i telt, i øsende regnvejr, med larmende mennesker og musik omkring mig. Jeg vil bare gerne lige sidde lidt i fred.

Jeg tager tilløb til at sige noget til kvinden. Jeg lægger mærke til, at jeg er edderspændt rasende. Jeg kan mærke, at hvis jeg udtrykker mig automatisk, vil jeg være eksplosivt vred, når jeg beder hende om at lade være med at skubbe til mig. Jeg lægger mærke til sætninger, der kører gennem mit hoved som ”Hun burde regne ud, at jeg ikke bryder mig om, at hun skubber til mig”, ”det er mangel på respekt”. Jeg vender mig om og stirrer forurettet på hende, og forbereder mig på at tage næste skridt i kampen mod hende, der overskrider mine grænser, lige om lidt.

I et velsignet øjeblik går det så pludselig op for mig, at jeg jo også kunne udtrykke mig uden at angribe hende, med forståelse i stedet for vrede. Jeg ser pludselig klart, at den vrede, der har hobet sig op i mig, har meget lidt med hende at gøre, hun er ung, glad og ubekymret, dybt optaget af at snakke med en veninde, og ved ikke hvordan jeg oplever situationen. Den vrede jeg har sparet op inden i, og som hun er lige ved at få i hovedet, står slet ikke mål med den lille forseelse, man kan påstå, at hun har begået. Jeg ser, at det handler om at jeg er udmattet og om, at hun trigger en gammel oplevelse af ikke at blive set, en oplevelse jeg kender til hudløshed. Vreden handler ikke om hende, men om et gammelt sår. Jeg føler også en bølge af medfølelse med mig selv, for det gamle sår, for den hudløshed og udmattelse jeg føler, for alle de gange min udmattelse ikke er blevet set, forstået og taget vare på, for alle de gange jeg ikke har følt, at jeg kunne tage min plads.

Kvinden skaber ikke en vrede i mig, hun vækker en vrede, der allerede bor i mig. Erkendelsen og medfølelsen, får mig til at falde til ro, og jeg kan mærke, at skubber hun til mig igen, vil jeg kunne vende mig om og bede hende pænt om ikke at skubbe til mit stolesæde, med ro i stemmen og venlighed i øjnene. Jeg registrerer også, at det ikke er så vigtigt, hvordan hun i givet fald reagerer på det. Det vigtige er, at jeg lige har mødt mig selv i min egen sårbarhed, og at jeg har opdaget, at jeg ikke behøver at føre krig, men at jeg føler mig i stand til at udtrykke mine ønsker fra et roligt og afbalanceret sted.

Jeg falder fuldstændig til ro. Resten af busturen er behagelig, kvinden bag mig skubber heller ikke til sædet igen, og jeg har fået en ny indsigt i, hvordan den vrede, som mennesker i bussen kan vække i mig, skal grejes.

Med mindfulness kan du for alvor lære at slutte fred med din vrede. Er din vrede et problem for dig og for din omverden, kan det være en god idé at søge hjælp til dette bevidsthedsarbejde.

Kh Psykolog Camilla Bruun

Kontakt: mail@camillabruun.dk, tlf.: 21183436

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *