Blog

scared childHelbred dine følelser

Der findes en anden måde, end at vende dig bort fra det, som gør ondt. En helbredende måde. Når du kan rette dit kærlige nærvær mod din følelsesmæssige smerte, kan du helbrede den.

Bekæmp ikke din angst.

Vi bruger ofte krigsretorik omkring vanskelige følelser, fx bekæmp eller overvind din angst. Det er ikke krig, der er brug for. Angsten er blot et lille indre forskræmt barn, som har brug for kærlighed.

At prøve at slippe af med følelser, virker kun midlertidigt.

Vi har mange måder, vi forsøger at slippe af med vanskelige følelser på. Vi dulmer dem med kager eller tobak, prøver at kontrollere dem med positive handlinger og tanker eller vi forsøger at fixe dem med smarte løsninger. Det virker kun midlertidigt, og det skaber ikke den indre ro, som du længes efter.

Skab et kærligt forhold til dine følelser.

Det som virkelig helbreder følelsesmæssige sår, er at stille dig til rådighed for dem og være der, tilstede, sammen med dem. Vend dig om i mod dem, og vær sammen med dem, i stedet for at blive ved at flygte fra dem. Det gælder ikke om at slippe af med nogle bestemte tanker og følelser, men i stedet om at forbedre dit forhold til dem. Skab et kærligt forhold til dem. Når tanker og følelser får nærvær, kærlighed og accept, bliver set, lyttet til og forstået, falder de til ro, akkurat som dig selv.

Når de bliver behandlet som uønskede gæster eller ignoreret, laver de ballade, akkurat som dig selv. Dine vanskeligste følelser vil blive ved med at dukke op og ”følge efter dig”, indtil du tillader dem en plads i dit hjerte.

Et paradoks

Dette er en radikal metode, der bygger på medfølelsens og nærværets kraft. Bl.a. via mindfulness er denne metode i fuld gang med at forandre vores vestlige psykologi. Det er en metode, som bygger på et paradoks. Når du virkelig kan give accept til en vanskelig del af dig selv, vil den ikke længere plage dig.